6 trin til den perfekte gin og tonic

gin, tonic og kemisk romance

Gindrinken over dem alle og med særlig god kemi!

Det er videnskabeligt bevist, at gin og tonic er som skabt for hinanden. En amerikansk kemiprofessor, Matthew Harings, har forklaringen på, hvorfor han ikke bryder sig om den tørre gin, afskyr bitter tonic, men holder umådeligt meget af de to ingredienser i et forunderligt miks. 

Den kemiske reaktion, der opstår, når man blander gin og tonic, resulterer i langt mere end bare summen af de to ingredienser. Der skabes nemlig en tredje smag og en synergi, der er meget mere end bare gin plus tonic. Ginnens smagsmolekyler (hovedsageligt enebær, på kemisk oversat til alfa-pinen) er stort set identiske med tonicens smagsmolekyler, kinin. Modsat vand- og oliemolekyler, der ikke er identiske, hvilket er forklaringen på, at der ikke opstår sød musik, når de blandes. 

Lige børn leger bedst, og molekyler tiltrækkes af molekyler, der ligner dem selv. Gin- og tonicmolekylerne er som skabt for hinanden!

Gin & tonic - fra longdrink til cocktail

Selv om kemien er god, er kombinationsmulighederne endeløse, når det handler om gin og tonic. Der er så utroligt mange ginner og næsten endnu flere tonicvand at vælge imellem. Den klassiske Gin & Tonic-longdrink er ikke længere bare et tilfældigt miks af de to ingredienser med en skive citron på toppen. 

Er man interesseret i at imponere med sin Gin & Tonic og opgradere den klassiske longdrink til cocktail, kan man finde gininspiration i følgende seks steps, der med garanti vil fremkalde smil og sikkert også woweffekt, når der serveres Gin & Tonic.

1. Det ideelle forhold mellem gin og tonic

Det er forholdet mellem ginnen og tonicen, der er altafgørende i den perfekte Gin & Tonic. I en stor Gin & Tonic-undersøgelse, der blev lavet af en ekspertgruppe, fandt man ved rundspørge frem til et favoritforhold, der hed en del gin til tre dele tonic. 

Ved en blindtest viste det sig imidlertid, at den til enhver tid foretrukne Gin & Tonic har en alkoholstyrke på 18 procent. Det er tættere på en del gin til to dele tonic. Men okay! Både ginnen, tonicen og den garniture, som skal opgradere en Gin & Tonic fra longdrink til cocktail, spiller en væsentlig rolle i jagten på verdens bedste Gin & Tonic.

2. Lær din gin at kende

Gin er ikke bare gin. Faktisk langt fra. Man bør derfor altid lære sin gin at kende. Simpelthen ved at sætte sig ned og smage på den, gerne i et smageglas, for virkelig at forstå den. Hvad er det, den kan. Hvilken historie vil den gerne fortælle, og hvilke botanicals er det, der gør den unik. 

Visse ginner er for eksempel lette og citrusfriske – nogle gange frugtige og florale – hvor andre er langt mere mørke, tunge, tætte og næsten fede i smagen. Det er ikke altid, at ginnens etiket afslører dens identitet, og derfor kan det være en fordel at vide, hvad man går ind til.

3. Vælg din tonic

Gå aldrig – som i aldrig(!) – på kompromis med tonicvanden. En Gin & Tonic bliver ikke bedre end den tonic, man vælger at mixe med. Der findes efterhånden en hel del forskellige og spændende mærker på markedet, så nu bliver næste spørgsmål, hvilket man skal vælge til sin gin? 

Svaret afhænger både af valget af gin og personlig præference, men der findes rettesnore, som kan hjælpe på vej. Skal tonicen eksempelvis være underdanig og blot gøre sit for den valgte gin? Skal den tilføre lidt bitterhed, svag citrus og bobler uden ellers at konkurrere med den gin, den er matchet med? Eller skal den være dominerende og voldsom og efterlade et tydeligt aftryk i den færdige drink? Nogle tonicvand er fænomenale til allround brug og smager skønt med stort set alle gintyper. Andre er så karakteristiske, at de fordrer en gin med særlig karakter. 

En måde at lære de mange tonicvand at kende på, kan være at smage dem op mod hinanden. Der er nemlig mindst lige så stor forskel på tonic som på gin. Start med en neutral allround tonicvand og bevæg dig derfra mod de mere tørre eller frugtige for at smage forskellen. I takt med at mange nye og mere eksperimenterende ginner ser dagens lys, sker det samme for tonicvanden. 

Det betyder, at flere producenter byder på forskellige smagsvarianter – som for eksempel hyldeblomst, agurk, ekstra citron, vandmelon eller basilikum – eller andre finurlige smagssammensætninger. De smagssatte tonicvand er ofte mindre bitre end den velkendte Indian Tonic og er på den måde med til at sætte kulør på legen, når det handler om Gin & Tonic-cocktails.

4. garnish

Garnishen giver opgraderingen fra longdrink til cocktail. Det er faktisk med til at give drinken det twist, der gør den endnu bedre, mere fuldkommen – så den bliver lige præcis sådan, som man allerbedst kan lide den. Der er masser af tommelfingerregler, men hey – det er din drink, du bestemmer. Her er en række super fif, når det drejer sig om at matche garnish til ens Gin & Tonic. 

Når man kaster sig over garnish elementet – som det på det kraftigste kan anbefales at gøre – er det godt at vide, hvilke specifikke smagsnuancer, der lever i den valgte gin. Altså hvilke botanicals gør lige netop den gin, du står med i hånden, til noget særligt? Man kan vælge, om man vil komplettere, skabe kontrast, fremhæve eller nedtone de smagsnuancer endnu mere med brugen af garnish. 

Man når langt med en skive citron, men der er masser af andre muligheder at lege med. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Noget vil passe bedre til nogle gintyper end andet. Det handler om at finde frem til det, der matcher ginnens botanicals smukkest.

Måske skal man kun bruge skrællen fra citrusfrugterne, for det er i den smagen og de aromatiske olier gemmer sig – og det vil ofte være rigeligt til at give drinken nyt liv. Husk, at garnish, der skal i drinken, bør være økologisk og citrusfrugterne usprøjtede.

5. Is - masser af is

Det kan ikke siges ofte nok! Kom nu riiigelig med is i den drink. Du får aldrig verdens bedste Gin & Tonic uden masser af is! Drop tanken om, at du snydes for sprut og sodavand, og vær i stedet taknemmelig for, at din drink er – og vedbliver at være – ispiskende kold, når den er fyldt op med isterninger. Mange isklumper betyder nemlig, at de isolerer sig selv og er længere tid om at smelte, hvorimod to sølle isklumper fra isterningeposen lynhurtigt smelter og udvander din drink. 

Det er så meget federe at drikke to virkelig kolde Gin & Tonics end én stor, der er halvlunken og udvandet. Ice is nice! Din is behøver hverken være lavet på kildevand, tappet af jomfruer eller stamme fra et indhug i indlandsisen for at fungere godt i en Gin & Tonic. 

Men hvis du skal gøre lidt ekstra ud af det, så vælg store isterninger. Jo større, jo bedre! De er længere tid om at smelte, og forhåbentlig når du at drikke din Gin & Tonic, inden det går så galt.

6. Det rigtige glas

En Gin & Tonic er så meget mere end alkoholens effekt. Det er et socialt frikvarter, livsnyderi og forkælelse. Ofte en hel del mere end de egentlige ingredienser i et forunderligt miks. Det betyder, at glasset og præsentationen af drinken har stor betydning for den samlede oplevelse. Men hvilket glas skal du vælge?

Highballglas
Også kendt som collinsglas eller slim Jim. Typen af glas, der blandt andet bruges til Tom Collins og Bloody Mary. Glasset har også traditionelt været brugt til Gin & Tonics. En evig klassiker uden så meget spræl. Glasset er optimalt, når cocktailen toppes op med soda, da den lille overflader holder på kulsyren fra tonicvanden.

Copa de balón
Spaniernes foretrukne Gin & Tonic-glas og symbolet på en ny ginæra, hvor G&T’en har udviklet sig fra en longdrink til en cocktail. Glasset giver for alvor mulighed for også at lade andre sanser blive forkælet. Det er ikke kun smagssansen, der er i fokus, men også øjet og især næsen bliver bragt i spil, når man drikker gin og tonic af copa de balón-glasset. U

ndervurder ikke, hvor stor betydning duftindtryk har for den samlede oplevelse. Har du ikke et bowlerglas, kan et stort rødvinsglas sagtens gå an.