Gin Batch No 00037 fra Radius Distillery

Vi er gået i skoven, den dufter og smager – og det gør månedens ginkasse også. Vi har fundet helt ny og eminent dansk produceret gin, dansk økologisk tonic og lidt lækkert at snacke på siden af sin Gin & Tonic.

GINNEN

Radius Distillery er et af de mest spændende danske destillerier. De har næse for at skabe unik og velsmagende gin. Denne gang har de været i skoven og blandt andet fundet granskud, bøgeblade og udvundet birkesaft. 

Resultatet er en virkelig spændende smagspalette i glasset. De har formået at skabe en balanceret smag mellem den klassiske enebær og de spændende nye duft- og smagsnoter.

Radius Distillery er her i august flyttet ind på Oremandsgaard Gods syd for Præstø. Godset er kendt for sit økologiske landbrug og ældgamle æblesorter. Gin Batch No 00037 er lavet med afsæt i lokale botanicals høstet på Oremandsgaard Gods. 

TONICEN

Månedens gin er parret med Oh Deer Tonic Classic. Tonicen er en fremragende dansk produceret økologisk tonicvand med en behagelig smag, der balancerer mellem kinin og sødme. Den fremhæver Radius ginnens spændende nuancer uden at overtage eller overdøve. Og ja, så passer den visuelle stil jo også fremragende til vores tur i skoven!

TILBEHØR

Vi har drejet månedens tilbehør helt op på “gjorde I virkelig det?” styrken. Vi springer “vi skal spise mere klimavenligt” snakker over. Den har vi alle sammen hørt, og kommer med garanti til det igen. Lad os i stedet smage på varerne!

Enorm laver insektsnacks baseret på melorme – den i månedens ginkasse er med chilismag. Men bare rolig, den skal ikke i din Gin & Tonic, men derimod spises ved siden af som en snack. Vi lover, at de små chilifætre knaser dejligt og smager lækkert 🙂

DET FINDER DU I DIN GINKASSE:

·      Radius Gin Batch No 00037 

·      4 x Oh Deer Tonic Classic

·      1 x Enorm Insektsnacks med Chili

·      Kartotekskort på Radius Gin Batch No 00037

Bliv en del af måltidskassen for voksne

Gin & Tonic kan så meget mere. Oplev det sammen med os.

Årets bedste adventskalender...

Er du over 18?

Vi forhandler alkohol, og du skal være over 18 år for at benytte websitet.