Mary Le Bone Orange & Geranium Gin

November 2018

Det bedste fra Pleasure Gardens

Det er med den største fornøjelse, at Ginkassen har verdenspremieren på Mary Le Bone Orange & Geranium Gin. En nyhed fra den internationalt anerkendte master destiller Johnny Neill. Glæd dig til Gin & Tonics, der mentalt tager dig tilbage til lyse sommeraftener og lange nætter.

Ginnen
Med adskillige ginner og et hav af priser og medaljer på samvittigheden, fås gin næppe flottere og mere eksklusivt end Mary Le Bone Orange & Geranium Gin. I 2007 vandt Johnny Neill dobbelt guldmedalje ved SFWSC for sin første gin, Whitley Neill Dry Gin.

I 2016 introducerede han Mary Le Bone London Dry Gin som et absolut prestigeprojekt. Destilleret i et af Londons mest eksklusive kvarterer og inspireret af 1700-tallets Pleasure Gardens. Ginnen har siden vundet de mest prestigefyldte priser: IWSC Gold 2018 og SFWSC Gold 2018. Mary Le Bone Orange & Geranium Gin er opfølgeren.

Ginnen er blomstret og citrus frisk, der dyrker respekten for den klassiske tidsløse engelske gin, men samtidig beriger kategorien med en helt ny smagsoplevelse. Nyd verdenspremieren på Mary Le Bone Orange & Geranium Gin, der via Ginkassen første gang nogensinde ser dagens lys.

Tonicen
Med en gin der har så meget at byde på, og en smag der er så sprudlende, har vi foretrukket en tonicvand, der fremhæver ginnens mange facetter. Lamb & Watt Original Tonic er sødet med økologisk blå agave og har derfor en naturlig mild og tør smag. Tilbehøret er valgt ud fra samme filosofi. Citron komplementerer smagen af geranium på fineste vis og frisk appelsinskal tilføjer en sprød karakter til den iboende søde appelsin.

Tilbehør
Hvad mere kan man ønske sig, end en Mary Le Bone mulepose til picnic, indkøb med videre, der bevidner man er en ægte gin connaisseur.

Det finder du i din ginkasse:

  • Mary Le Bone Orange & Geranium Gin
  • 4 x Lamb & Watt Original Tonic Water
  • 1 x Mulepose til gin picnic
  • Kartotekskort på Mary Le Bone Orange & Geranium Gin